Jerusalem dag markeres
Det er nu 45 år siden at Jerusalem blev genforenet. Det markeres med Jerusalem dag.En spændt stemning fornemmes i dele af Jerusalem ved markeringen af, at det i dag er 45 år siden, den splittede by blev genforenet efter 6-dages krigen.”Jerusalem Dagen” festligholdes i den vestlige del af byen med optog af israelere, mange af dem med flag. I fjor marcherede tusinder af unge gennem arabiske bykvarterer, hvilket medførte voldshandlinger. For at mindske spændingen vil marchen iår blive henvist til Vest-Jerusalem.
Det er svært for trafikanter at komme omkring. Mange gader er afspærrede. Politiet har informeret offentligheden om, hvilke bykvarterer bør undgås – og hvornår. Der er lange køer af biler på Jerusalem-Tel Aviv motorvejen.
Araberne i Øst-Jerusalem opfatter “Jerusalem Dagen” som en provokation, og en islamisk religiøs embedsmand, sheikYusef Idais, siger advarende, at “israelere vil udføre massakrer mod palæstinenserne på denne dag”.
Idais forudsiger, at der vil blive “voldelige konfrontationer” mellem de to grupper i løbet af dagen. Han opfordrer unge arabere til at vise “stærk modstand”.
I forbindelse med “Jerusalem Dagen” har en organisation ved navn “Association for Civil Rights in Israel” udstedt en rapport, hvoraf det fremgår, at 78 procent af de palæstinensere, der bor i byen – og 84 procent af børnene – lever under den såkaldte fattigdomsgrænse.
360.000 palæstinensiske indbyggere i Jerusalem – 38 procent af byens befolkning – oplever nu den højeste “fattigdoms-rate”, hvilket ikke mindst skyldes stor arbejdsløshed. 40 procent af mændene og 85 procent af kvinderne er ubeskæftigede.
Jerusalem er Israels største by, med 801.000 indbyggere. Det er den by i Israel som tiltrækker flest nye immigranter.
I 1930’erne boede der ca. 50.000 jøder i Jerusalem, i 1948 var dette antal fordoblet – og 19 år senere blev det på ny fordoblet, til 295.000.
Den israelske regering ventes i anledning af “Jerusalem Dagen” at bevilge 350 millioner shekler til forbedring af byens offentlige områder, infrastruktur og turisme, samt til begravelsespladsen på Oliebjerget i byens østlige del.
Til ære for “Jerusalem Dag” har regeringen afholdt sit ugentlige ministermøde på “Ammunitionshøjen” – stedet for nogle af de blodigste kamphandlinger under 6-dages krigen.
Regeringen ventes at ville bevilge 20 millioner shekler til revalidering af stedets museum.
– Hvis vi får f red, vil Jerusalem kunne blive verdens vigtigste by, siger Shimon (“Katcha”) Cahaner, som kæmpede nær “Ammunitionshøjen” for 45 år siden.